| Generelle
salgs- og leveringsbetingelser
Følgende salgs-
og leveringsbetingelser finder anvendelse for enhver leverance fra Continator
Plastic Machinery (i det følgende benævnt 'sælger'),
medmindre andet skriftligt aftales.
1.Tilbud.
Hvor andet ikke udtrykkeligt er anført, er ethvert tilbud kun bindende
for sælger i 30 dage fra modtagelsen og i øvrigt under forbehold
for eventuelle ændringer i de tilgrundliggende råvarepriser
og terminer. Alle data i prislister m.v. er alene vejledende, og der tages
forbehold for eventuelle trykfejl.
2. Ejendomsret.
Alle tekniske dokumenter, modeller m.v., som stilles vederlagsfrit til
rådighed, forbliver sælgers ejendom og må ikke viderebringes
til tredjemands kundskab. Accepteres tilbud ikke, skal sådant materiale
tilbageleveres til sælger.
3. Ordre.
Hvor andet ikke er aftalt noteres alle ordrer til de på ordredagen
gældende priser og leveringsmæssigt under forbehold for force
majeure og andre forhold, som sælger ikke er herre over.
Leverings- og betalingsbetingelser fremgår af ordrebekræftelse/faktura.
De angivne priser er ekskl. moms.
Ved leverancer på under 1000,- kr tillægges et ekspeditionsgebyr
på 150,- kr.
4. Levering og forsendelse.
Levering er ab fabrik ekskl. emballage til adresse i Danmark. Leveringer
til udlandet sker for købers regning.
Alle forsendelser
sker for købers risiko. Forsendelse sker på den måde,
som sælger til enhver tid finder mest hensigtsmæssig.
Angivne forsendelsestider
er omtrentlige. Ved forsinkelse vil køber blive underrettet om
den forventede leveringstidsoverskridelse. Afsendelse op til 30 dage efter
den i ordrebekræftelsen angivne leveringstid anses for rettidig
forsendelse. Ved forsendelse efter dette tidspunkt kan køber vælge
at hæve købet, såfremt køber giver meddelelse
herom straks efter at underretning om forsinkelsen foreligger. Køber
kan herudover ikke påberåbe sig andre misligholdelsesbeføjelser,
herunder erstatning. Fastholdes købet er sælger ansvarsfri.
5. Betaling.
Betaling skal foreligge på den aftalte dato. Ved forsinket betaling
beregnes 2 % morarente fra forfaldsdato.
Sælger forbeholder sig ejendomsret til det leverede indtil fuld
betaling er sket.
6. Reklamation.
Reklamation over fejl og mangler skal ske skriftligt inden 8 dage fra
modtagelsen af varen, uanset senere ibrugtagning. Varen skal kontrolleres
af køber inden ibrugtagning. Varer må kun returneres til
sælger efter forudgående aftale. Der ydes en 1-årig
garanti på de af sælger leverede varer.
7. Produktansvar.
Forvolder et af sælger leveret produkt skade på person eller
ting, er sælger kun ansvarlig hvis det kan dokumenteres, at skaden
skyldes fejl eller forsømmelser begået af sælger. Sælger
er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet
af køber eller på produkter, hvor disse indgår.
Pålægges
sælger produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet
til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers
ansvar er begrænset ovenfor.
8. Ansvarsbegrænsning.
Sælger har ikke ansvar for driftstab, avancetab, tidstab eller andet
indirekte tab. Ansvarsbegrænsningen gælder ved ethvert ansvar,
herunder produktansvar. Sælger er ligeledes ansvarsfri for force
majeure af enhver art, når denne indtræder efter aftalens
indgåelse.
9. Force Majeure.
Sælger er ikke ansvarlig overfor køber når følgende
omstændigheder indtræder efter accept af ordren og hindrer
eller udsætter opfyldelse af denne: krig og mobilisering, oprør
og uroligheder, terroraktioner, naturkatastrofer, strejker og lockouts,
vareknaphed, mangler eller forsinkelser ved leverancer fra underleverandører,
brand, manglende transportmuligheder, vejrlig, valutarestriktioner, import-
og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratræden
af nøglepersoner, it-nedbrud eller andre omstændigheder,
som sælger ikke er direkte herre over. I dette tilfælde er
sælger berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen
er ophørt, eller alternativt ansvarsfrit annullere aftalen helt
eller delvist.
10. Værneting.
Enhver tvist mellem parterne, herunder om fortolkning af nærværende
aftale, afgøres efter dansk ret med Sø- og Handelsretten
i København som værneting.
Lejbølle 161207
|